Job Position: Distriktssygeplejerske søges til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 for Skolebørnspsykiatri – AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland
Employer: Region Midtjylland
Job Description:
Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 for Skolebørnspsykiatri er et alment afsnit for skolebørn.
Afsnittet er fusioneret i sommeren 2018 og består nu af 4 enheder: et sengeafsnit og et ambulatorium i Viborg og et sengeafsnit og et ambulatorium i Skejby. Afsnittet har omkring 90 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og sosu-assistenter. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.
Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser, hvor der er samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger. Der er oftest tale om børn med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet. I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.
Sygeplejersken indgår i de tværfaglige teams og deltager i det daglige arbejde med udredning og behandling af børnene i samarbejde med de øvrige teammedlemmer. Du vil bl.a. foretage miljøobservationer på skoler, have samtaler med børn og forældre, og give vejledning til forældre og netværk. Distriktssygeplejersken har et særligt ansvarsområde vedrørende opstart og kontrol af børn i medikamentel behandling.
I Team 1 for Skolebørnspsykiatri har vi fokus på at give et fagligt højt kvalificeret tilbud til netop de børn og familier, der har brug før børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Vi er derfor løbende optagede at udvikle vores tilbud og af at sikre en balance imellem udrednings- og behandlingsopgaver der bevirker, at vi kan imødekomme behovet. Vi er ligeledes optagede af at samarbejde med andre aktører og sektorer, så viden overføres og sektorovergange opleves smidige af såvel børnene og deres familier som af de fagprofessionelle.
Organisering – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA udgøres af i alt 7 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge med psykiske forstyrrelser og sygdomme i Region Midtjylland. De 7 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Herning, Viborg og Skejby. Nogle afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.
I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.
Vi kan tilbyde:
- En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
- En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling og forandring
- Mono og tværfaglig sparring
- Et godt arbejdsmiljø
- Tværfagligt samarbejde
- Varierede arbejdsopgaver
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Ansøgers kvalifikationer:
- Gerne erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien
- Lyst og evne til at arbejde selvstændigt i en travl og varieret dagligdag
- Gode samarbejdsevner
- Fagligt engagement
- Gode kompetencer i forhold til mundtlig formidling og skriftlig dokumentation
- Evne til at holde mange bolde i luften
- Du skal være robust og omstillingsparat
- Lyst til og interesse i, at være med til at drive og udvikle afsnittets undersøgelses- og behandlingstilbud
Ansøgningsfrist den 24. maj 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo uge 22.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingssygeplejerske Anne Nemec, e-mail: , tlf.:30351097 eller Overlæge Merete Juul Sørensen, e-mail: [email protected] , tlf.: 21621301
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr.(2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Expected salary: –
Location: Midtjylland
Job date: Fri, 08 May 2020 23:16:04 GMT
Apply for the job now!
Complete job listing at Denmark!
#Distriktssygeplejerske #søges #til #Psykiatrisk #Klinik #Skolebørn #Team #Skolebørnspsykiatri #AUH #Børne #Ungdomspsykiatrisk #Afdeling #Region #Midtjylland